Roskildemodellen

Vi har udviklet en holistisk og brugervenlig løsning, som bygger på de professionelles praksis, for at understøtte en tidlig indsats og når de første tegn på mistrivsel viser sig. Løsningen består af fire dele: En introduktionsvideo, et blended læringsspil hvor man samarbejder med sine kollegaer, værktøjet Linealen og et opslagsværk for værktøjet.

KUNDE

Roskilde Kommune

PLATFORM

Web

LÆRINGSMÅL

At kunne reflektere over observationer vedrørende børn og unge der mistrives

MÅLGRUPPE

Pædagoger, lærere og andre professionelle på skoler og institutioner

Når et barn eller en ung mistrives eller ikke udvikler sig som forventet, skal professionelle på skoler og institutioner handle hurtigt på deres observationer. I et tværfagligt miljø som i Børn og Unge sektoren, er det ikke altid ligetil at vide hvilke værktøjer der skal tages i brug. Denne løsning skaber forbindelse mellem områderne, giver de professionelle et fælles grundlag, og skaber et værktøj til nemt at reflektere over observationer i forbindelse med et barns trivsel.

Genopfundet Værktøj

Roskilde Kommune havde allerede et værktøj, baseret på Roskildemodellen, men ingen brugte det da softwaren var forældet og forvirrende. Du spurgte os om vi kunne udvikle en ny software fra bunden, for at skabe en solid løsning der kan bruges mange år i fremtiden. Vores tilgang var at se på de professionelles praksis, for at skabe et værktøj der støtter de praksisser og arbejdsmetoder der allerede er etableret.

Det online værktøj Linealen hjælper og støtter de professionelle, baseret på deres observationer af barnet eller den unge. Ved at svare på spørgsmål om personens opførsel og situation, viser linealen i hvor høj grad der er grundlag for bekymring og giver et overblik over personens ressourcer.

Hvad er Roskildemodellen?

Roskildemodellen er et værktøj som bruges hvis der er mistanke om at et barn eller en ung mistrives eller mangler ressourcer i dagligdagen. Den bliver brugt af institutioner og skoler, for at sikre at der bliver igangsat en tidlig, systematisk og tværfaglig indsats.

Linealen er kun en del af løsningen. Den understøttes af tre andre komponenter: En hjemmeside som fungerer som et opslagsværk med information om Roskildemodellen, introduktionsvideoen, samt et praksisorienteret dilemmadrevet samarbejdsspil.

I samarbejdet med Serious Games Interactive har det været en fornøjelse at de forstod vores sprog, og at de forstod de præmisser vi arbejder under. Det er vanskeligt at udarbejde en IT løsning som kan rumme den kompleksitet, der er, når det vedrører børn og unges trivsel. Det oplever jeg at SGI har haft stor forståelse overfor.

Annette Breinholt
Program- & Projektleder, Roskilde Kommune

Praksisorienteret Dilemmadrevet Samarbejdsspil

I dette spil, bliver professionelle på institutioner og skoler præsenteret for simulationer af virkelighedsnære scenarier. Ved at vælge én af de tre cases, bliver man sat overfor dilemmaer om børn og unge der mistrives. Ved at identificere, vurdere og diskutere de forskellige tegn på mistrivsel i situationen, træner man sine færdigheder i et trygt miljø hvor man tilmed kan lære af sine kollegaer. Ved at diskutere dilemmaerne med sine kollegaer, ser man flere sider af sagen, i de oftest komplekse situationer som vedrører børn og unge der mistrives.

Spillet bliver spillet i grupper, hvor man aktivt deltager og samarbejder med sine kollegaer om at bruge værktøjerne. Dette giver mulighed for at øve sig i at bruge værktøjerne i en virkelighedsnær praksis, og dermed føle sig rustet til at bruge dem i dagligdagen, når man identificerer et barn eller en ung der mistrives.

Gennem spilles tages de andre værktøjer også i brug, præcis som hvis man observerede et barn eller en ung der mistrives i dagligdagen. Dette giver en unik mulighed for at afprøve værktøjerne, ved at simulere et scenarie der er så tæt på virkeligheden som muligt. Denne praksisnære tilgang giver alle de nødvendige kompetencer der skal til, for at gå ud og bruge værktøjerne i det rigtige liv.

TILBAGE TIL TOPPEN
Back to top