GROUNDHOG DAY

Groundhog Day er et sjovt og engagerende e-læringsspil til træning af alle Ørsteds ansatte. Nye medarbejdere gennemfører læringsprogrammet for at blive klogere på informationssikkerhed og hvorfor det er vigtig.

KUNDE

Ørsted

PLATFORM

Web (HTML5 & LMS)

LÆRINGSMÅL

Reducering af risikobetonet adfærd

MÅLGRUPPE

Ørsteds medarbejdere

VÆR PÅ FORKANT
MED SIKKERHEDSRISICI

Informationssikkerhed bliver stadigt vanskeligere for virksomheder, i takt med at teknologien udvikler sig hurtigt i det moderne samfund. Virksomhederne er udsat for både eksterne og interne trusler.

Sidstnævnte hænger ofte sammen med risikobetonet adfærd blandt medarbejdere som følge af manglende viden/interesse, manglende anerkendelse af vigtigheden af sikkerhed for virksomheden, eller at sikkerhedsrutinerne er forstyrrende i det daglige arbejde.

Ørsted, som er Danmarks største energiproducent med 6.500 ansatte, kontaktede Serious Games Interactive med et ønske om at bevare virksomhedens store sikkerhedsbevidsthed i alle afdelinger. Efter Ørsted introducerede opdaterede politikker for informationssikkerhed, valgte de at benytte lejligheden til at arbejde med området på helt nye måder.

GØR SIKKERHEDSPOLITIKKER INTERESSANTE

Når du spiller Groundhog Day, træder du ind i Ørsteds univers som en medarbejder, der har en helt almindelig arbejdsdag. Du vil i løbet af dagen blive stillet over for en række forskellige dilemmaer. Dilemmaerne præsenteres ikke kun gennem tekst. Du skal i stedet være opmærksom på dine omgivelser og anmodninger fra kolleger, og hvordan samtalen udvikler sig i retning af risikobetonet adfærd fra både din egen og andres side.

Vi har indbygget en række sjove og motiverende elementer fra populære spil i Groundhog Day og kombineret dem med et instruktionsprogram, som engagerer brugerne og sikrer, at de fastholder en meget stor del af deres nye viden.

Et skræddersyet digitalt redskab til din medarbejderstabs vækst og udvikling

Udvikling af vigtige færdigheder

Spillerne bliver præsenteret for udfordrende situationer med både kognitive og emotionelle faktorer. De skal reflektere og anvende deres nye viden i det specifikke scenarie for at komme videre i spillet.

Korte sessioner, der passer ind i arbejdsdagen

Det tager kun 20-30 minutter at gennemføre hver spilsession, hvilket gør det nemt for forskellige afdelinger at finde plads til det i arbejdsdagen uden at forstyrre den daglige drift.

Alle kapitler kan spilles igen

Man får point alt efter, hvor godt man klarer sig spillet. Hvis man ikke gennemfører de vigtigste udfordringer, går man tilbage og spiller kapitlet igen.

Back to top