Evakueringstræning i vindturbiner

En engagerende og fuldt interaktiv 3D-simulation af en offshore-vindturbine, som kan konfigureres og tilpasses til forskellige evakueringsscenarier.

KUNDE

MHI Vestas

PLATFORM

Web (Unity3d+LMS)

MÅL

Lær at udføre evakueringsprocedurer

MÅLGRUPPE

Teknikere

Udfordringen

Et større nyt vindturbineprojekt, v164, var på vej online, og vedligeholdelsesteknikere skulle lære de specifikke sikkerheds- og evakueringsprocedurer for den største masseproducerede vindturbine: Lære den interne konfiguration af v164-turbinen at kende samt kende til placeringen af personligt beskyttelsesudstyr, brandmateriel og førstehjælpsressourcer; lære at foretage evakuerings-, flugt- og redningsprocedurer i en række forskellige scenarier.

Løsningen

En realistisk 3D-simulation af den interne struktur i v164 blev hentet fra produktets CAD-data. Medarbejderen ser det simulerede miljø fra et førstepersonsperspektiv og udfører punkterne på den relevante kontrolliste for scenariets krav.

Kompleksiteten varierer fra det nemme – at evakuere turbinen under normale vilkår – til det komplekse – at evakuere og behandle en alvorligt tilskadekommen kollega eller flygte fra turbinen under vanskelige betingelser som for eksempel brand og røg. Simulationen understøtter både tilegnelse af ny viden via simulerede procedurer og anvendelse af kompetencer i testdelen.

Løsningen indeholder en editor, så du nemt kan skifte scenarie og tilføje variable betingelser til eksisterende scenarier. Brugeradministration, kvalifikation og tildeling af indhold understøttes også via en webbaseret administrator-brugerflade.

TILBAGE TIL TOPPEN
Back to top