Global Conflicts

Global Conflicts serien har vundet adskillige priser, bl.a. BETT. Spillene giver spilleren mulighed for at udforske og blive klogere på, forskellige konflikter rundt omkring i verden. I Global Conflicts ser du verden med en journalists øjne, mens han forsøger at opstøve en god historie til en artikel i sin avis.

KUNDE

Global Conflict

PLATFORM

Web-baseret og uafhængigt

LÆRINGSMÅL

Indhold og dynamikker fra konflikter rundt omkring i verden

ALDERSGRUPPE

+13 år

Gennem en journalists øjne

Global Conflicts bringer dig tættere på en række problemer, der finder sted over hele verden, gennem 14 missioner fordelt på tre spil. Men problematikker ligger meget langt fra de hverdagsvanskeligheder studerende typisk oplever. Man interagerer med individer der er meget påvirkede af konflikterne i spillene.

Du bliver tvunget til at begive dig ud i en kaotisk virtuel verden uden nogen sikre sandheder. Spillet udfordrer den måde du opfatter konflikter og samfund, og opfordrer dig til at analysere og forholde dig til internationale problemstillinger, for eksempel forudindtagethed i medier, globalisering, korruption, demokrati, terror og menneskerettigheder.

Spillet kan bedst beskrives som et rollespil, hvori du skal finde ud af, hvordan du får fat i det bedste materiale til en artikel i din avis. Du skal finde og interviewe forskellige kilder og få gode citater ud af dem. Hvilke kilder og citater der fungerer bedst, afhænger naturligvis af hvilken avis du arbejder for. Du vil måske tale med de samme kilder ved et kontrolpunkt, men den ene artikel kan komme til at handle om en gravid kvinde der venter en hel dag, mens den anden kan handle om en ung, bekymret soldat, der skal beskytte samfundet mod terrorister.

Der ligger omfattende research til grund for spillet. Ronit Kampf fortæller, at “deltagere, der spillede spillet, skiftede i højere grad end dem der ikke spillede det, over til et upartisk perspektiv og kunne anskue konflikten fra både israelsk og palæstinensisk side umiddelbart efter spiloplevelsen, og at de fastholdt dette perspektiv mere end et år efter deltagelsen”. (UNESCO, 2016).

Skiftende scener

World

World er en spilserie, hvori du bliver sendt til forskellige konflikter over hele verden, som involverer børnearbejde, børnesoldater og børnerettigheder. De forskellige opgaver udfordrer dig ikke blot som journalist, men udfordrer dig også som menneske med ekspertise i, viden om og forståelse af, hvordan livet er anderledes for mennesker andre steder i verden.

Palestine

Den israelsk-palæstinensiske konflikt har været i hele verdens søgelys i mere end 50 år. Du spiller en nyankommen journalist fra et nyhedsbureau, som rapporterer fra området. Du bliver igennem seks missioner stadigt mere involveret i konflikterne i dit forsøg på at producere nyheder uden at blive en del af dem.

Latin America

Latinamerika er en af de mest turbulente, fattige og voldelige regioner i hele verden. Indbyggerne er udsat for en række store problemer, lige fra politisk motiveret vold og korruption til moderne slaveri. Din opgave er at grave dybt og insisterende efter de sandheder, som så mange andre vender det blinde øje mod, og fortælle historien til hele resten af verden.

Back to top