Interaktiv

3D-Simulations-

Træning

Virtuelle simulationer er et effektivt værktøj til procedure træning. Vi designer simulations løsninger til procedure træning såsom sikkerhed, evakuering, efterlevelse af retningslinjer og vedligeholdelse. Når vi designer simulationstræning, fokuserer vi på at træne de ansatte, så organisationen og medarbejderne handler med ekspertise og selvtillid, og er forberedte på hvad end der kan komme af udfordringer.

Vi har leveret stærke resultater til en række forskellige virksomheder inden for dette felt, i mere end 10 år. Bevæggrundene varierer, men virksomhederne investerer typisk i simulationstræning, fordi de kan se besparelserne i forhold til træningstid, kvalitetsforbedringer, reduktion af supervisor-tid under træning samt reduktion af træningsrelaterede udgifter såsom hardware, rejser og materialer.

Realistiske interaktive 3D-simulationer er overlegne i forhold til andre instruktions formater ift. læring, troen på egne evner, og videregivelse og fastholdelse af viden. Vi ved, at simulationstræning skaber et sikkert og yderst realistisk miljø, hvor ansatte kan forberede og udføre opgaver igen og igen.

Vi hjælper virksomheder med at udnytte fordelene ved de nyeste teknologier til 3D-trænings simulationer

Når man træner procesrelaterede færdigheder i et virtuelt miljø, lærer man hurtigere, og mængden af fejl bliver reduceret drastisk. Det mest iøjnefaldende er dog, den stærkt forøgede evne til at fastholde og overføre viden, samt forøget tro på egne evner.

Fastholdelse af viden beskriver, hvor meget ansatte husker flere måneder efter deres træning, og overførsel beskriver, hvor meget dem der bliver undervist kan tage med sig ud af læringskonteksten. Troen på egne evner beskriver, at medarbejderen stoler på sine egne færdigheder, og når folk bliver udsat for pres er denne faktor yderst vigtig. Mennesker handler, når de tror på deres egne evner.

Vi garanterer stærke resultater via en agil metode, og vi tilbyder virksomheder mulighed for at prøve vores løsninger tidligt i processen. Vi bruger Gagnés metode til instruktionsdesign, da den har vist sig at skabe de bedste resultater.

Metastudie af simulationstræning for voksne

Herunder beskriver vi de påviste effekter, og vi ligger typisk over disse tal på grund af vores fintunede metode (Kilde: Sitzmann & Ely, 2011):

  • +14% Læringseffekt
  • +9% Fastholdelse af viden
  • +20% Troen på egne evner

Studierne viser, at flere vigtige acceleratorer kan forøge læringseffekterne: Personens aktive engagement i indholdet, brug af 3D-miljøer og integration af evalueringen.

Virtual Reality til realistisk simulationstræning

Vi har stor erfaring med brugen af VR til træning i flere forskellige brancher. VR kan skabe øget realisme, fordybelse og en fornemmelse af virkelige størrelser, som kan være vigtige faktorer i forhold til at nå visse læringsmål. I andre tilfælde kan det være for meget at bruge VR.

I den rette sammenhæng kan VR forøge effekten af de fleste parametre i virtuel simulationstræning. Det koster imidlertid også mere og medfører begrænsninger, som for eksempel et fast træningssted, hvor der typisk kræves et VR-setup.

Vi tilbyder en skræddersyet platform til simulationstræning, baseret på Unity3D spilteknologien

  • Nem opsætning af læringsmiljøet
  • Mulighed for justering af læringsflowet
  • Understøtter forskellige sværhedsgrader
  • Implementerer bedømmelser gennem simulationen
  • Anvender et Learning Management System (LMS), der overholder SCORM-krav
  • Understøtter udstyr fra større VR-producenter (f.eks. HTC Vive og Oculus Rift)

Udviklingsbudgettet for en proceduresimulation varierer i forhold til hvilken træning vi har med at gøre, ift. lokationerne og procedurernes kompleksitet.

Vi anbefaler vores kunder et længerevarende samarbejde og tilbyder derfor en årlig serviceaftale og en vedligeholdelsespakke som typisk er på 18% af udviklingsprisen. En servicepakke indholder en årlig opdatering af træningsindholdet og opgraderinger af den tekniske platform, hvis nødvendigt. Dette sikrer, at løsningen hele tiden fungerer fejlfrit, overholder alle krav og følger virksomhedens processer.

Vores platform har været anvendt til træning i virksomheder indenfor mange forskellige domæner, bl.a. energi, transport og produktion. Hvis du er i tvivl om, om du bør investere i simulations-træningsspil eller ej, kan du stille dig selv dette spørgsmål: Hvad er meningen med at træne noget, hvis man ikke kan huske det, man har lært, ikke kan bruge det i sit arbejdsliv og ikke føler sig sikker i anvendelsen af ens nye færdigheder? Det er det, simulations-træningsspil kan hjælpe med.

Back to top